En have uden regnorme er ikke en rigtig have.
Fra sandkasse til havemuld. Sådan er det her på Herman Bangs Vej. De fleste steder i haven er der kun 10 til 15 cm blandingsjord i vækstlaget. Underjorden består af bakkegrus med mange småsten. Matriklen fungerede indtil for ca. 60 år siden som frasorteringsplads fra et nærvedliggende mørtelværk. Man kan sagtens lave sig en flot have på bakkegrus, meeeen den skal passes ekstra med vand og gødning, og det i et omfang, der ikke passer helt til den "havetid", der bliver til overs efter en travl arbejdsdag. Så i 2001 startede jeg projekt "Regnorme".
Som bekendt skabes der ingen muld, hvis der ikke findes regnorme eller andre nedbrydere fra detrituskæden (snegle, bænkebiddere, svampe med mange flere). Uden muld kan haven kun vanskeligt "passe sig selv". Det er primært mangel på vand og fugt, der kan skabe misvækst her på toppen af Herman Bang, så i 2001 indkøbte jeg en super kompostkværn og startede nogle forsøg med at "plante" regnorme. Du glade - sikke en oplevelse. Det var sjove tider.
Meeen det er nu ikke helt omkostningsfrit at tage rundt i folks haver og bede om lov til at grave regnorme. Det er heller gratis at bede familiens og vennernes dejlige unger om at grave regnorme, når der afregnes med 1. kr pr. 4 styk. Når poderne står med deres krukker og spande, synes de altid, at de har gravet mindst 100 orme, som nu er til salg.
Også på anden vis, var det svært. Når man påtager sig, at snakke så meget om regnormen og dens betydning, mærker man, at det kniber med "naboforståelsen". Du er lidt "skæv", hvis du vedvarende snakker om regnorme, og når du henter deres visne blade, som de fortvivlet forsøger at holde styr på om efteråret, for selv at lægge dem i dine bede. Det er nu mest en herlig oplevelse, at se naboer og venner med måbende, tvivlsomme blikke. Men, det går galt, når du begynder at fortælle, at regnorme faktisk ikke bare er regnorme. Så bliver du lige vurderet en ekstra gang. Fair nok. Jeg leder fortsat efter Blå Orm, som høre til, blandt vore største arter, og som kun sjældent kommer helt op til overfladen.
Det er ikke lige meget hvilke regnorme der "plantes". Jeg har 3 - 400 tons bakkegrus, der skal tygges godt og grundigt igennem for at få en forbedret havejord, og efter flere gange at have betalt dyrt for kompostorm, som slet ikke vil ned i min havejord, begyndte jeg at sætte mig lidt mere ind i regnormenes levevis. Jeg genlæste Caspar Andersens hæfte: "Regnorme" fra Natur og Museum, og det kan nok være jeg blev klog på regnorme og muld. Fantastisk at læse og forstå lidt mere om regnormenes store betydning, levevis, biologi og økologiske betydning. Fra da, overtog jeg selv indsamlingen og opgravning, og lærte mig at se forskel på: Stor Regnorm, Lang Orm, Grå orm, Haveorm, Skov-, Løv-, Mos- Brændorm osv. Vi har ca. 20 forskellige arter, og jeg var primært interesseret i at "plante" de regnorme arter, som lever nede i 15 - 30 cm dybde, og naturligvis i Lang- og Stor Regnorm, og som begge kan grave meget dybere.
Jeg lavede en plan for boring af "ormehuller". Dels i plænen, men også under flere af mine nyplantede buske. Et "ormehul" kalder jeg det, når jeg har boret mig ned i ca. 110 cm. Det runde borehul har en diameter på ca. 14 cm. I hullerne placerer jeg forskelligt biologisk nedbrydeligt materiale: flis, kompost, sphagnum m. m. Også sammenrullet gråt pap fra store papkasser, lidt makuleret papir og savsmuld. I hullerne tilsætter jeg også et par håndfulde granuleret ler og gerne lidt kattegrus. Det giver gode resultater. Om sommeren, når tørken gulner min plæne, ser jeg tydeligt de mange steder, jeg har hentet sandet op til fliselægning - og istedet plantet mine nyindførte regnorme.
|
|
|
 |
|
|
